Uskiftet bo

Hvis afdøde var gift, og der er et formuefællesskab og/eller skilsmissesæreje, har den efterladte ægtefælle både mulighed for – og krav på – at sidde i uskiftet bo. Dermed kan den efterladte ægtefælle sidde i uskiftet bo med ægteparrets fælles børn eller med afdødes særbørn. Sidstnævnte kræver børnenes samtykke.

Det at sidde i uskiftet bo betyder, at udbetalingen af arven udskydes. Den efterladte ægtefælle overtager dermed retten til hele dødsboet og har derfor typisk mulighed for, rent økonomisk, at blive boende i den samme bolig. Boet skiftes, når den efterlevende ægtefælle går bort, eller på et tidspunkt han/hun selv ønsker.

Det er værdien af boet på det tidspunkt, det skiftes, der afgør dødsboets værdi. Det er derfor uden betydning, hvad boet var værd, og/eller hvad der var i det, da den første ægtefælle afgik ved døden. Den ene halvdel af boet tilhører den afdøde, mens den anden halvdel tilhører den efterladte ægtefælle.

Det er en god idé som efterladt ægtefælle at overveje nøje, hvorvidt man ønsker at sidde i uskiftet bo. Det kan nemlig have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, både skattemæssigt og følelsesmæssigt. Derfor anbefaler vi, at ægtepar opsøger en advokat i tide for bl.a. at få lavet et testamente, der sikrer den efterladte mest mulig arv. Derved kan den efterladte lettere skifte boet, hvis dette ønskes.

Hvis afdøde har gæld, er det den efterlevende ægtefælle, der hæfter for den. Derfor indrykkes der også et proklama i Statstidende – en bekendtgørelse, så den efterladte kan få et overblik over eventuel gæld, før boet udleveres.

Vigtigt: Par, der ikke er gift, men blot samlevende, kan ikke sidde i uskiftet bo, hvis den ene går bort. Par, der er gift, skal desuden være opmærksomme på, at man ikke kan sidde i uskiftet bo som længstlevende ægtefælle, hvis afdøde har fuldstændigt særeje.