Jødisk begravelse
Hos Jøderne siger de deres trosbekendelse inden personen dør, ”Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én.” Den skal man forlade verden med. Jøder siger den, inden de går i seng, i tilfælde af at de ikke skulle vågne igen. Efter dødens indtræden siges eller synges et par af Davids salmer.
Begravelsen skal foregå hurtigt af respekt og ære for kroppen. Inden renses kroppen rituelt med vand. Mænd vasker mænd, kvinder vasker kvinder. Derefter klædes den afdøde i hvidt tøj fra top til tå.
Det skal være simpelt og rent, for man vil ikke forskelsbehandle, og det materielle har ingen betydning, når man dør. Af samme grund er der ikke blomster til begravelsen. Inden begravelsen siges nogle bønner på hebraisk, og der lægges jord fra Israel i kisten.
Efter begravelsen
Efter begravelsen sænkes kisten i jorden, og der er jordpåkastelse. Kremering er forbudt af respekt for kroppen og på grund af en uvilje imod det efter holocaust. Der sluttes med bønnen kaddish, som lovpriser Gud, der gav os livet og trøster alle, der sørger.
Den nærmeste familie har en sørgeperiode på syv dage, hvor de ikke arbejder eller laver mad, men giver plads til sorgen. I 30 dage skal pårørende undgå fester, og mænd må ikke barbere sig.
Hver årsdag går familien til graven, hvorefter de siger kaddish i synagogen af respekt for den afdøde. Den dag tænder man også et lys, der skal brænde i 24 timer og symboliserer sjælen.”
Der er flere større kirkegårde, der har en jødisk afdeling.
