Kolumbarium / Urnehal
Et kolumbarium er en urnehal eller urnevæg, hvori der er fordybninger, også kaldet nicher. Urnerne bliver placeret i nicherne.
Ordet kolumbarium betyder dueslag på latin. Denne måde at placere urnen på er blandt andet velegnet, hvis man ikke ønsker, at afdødes urne skal sættes i jorden på en kirkegård eller spredes over havet, eller hvis to ægtefællers aske skal forenes.
At opbevare urnen i et kolumbarium er en skik fra Italien. Dengang man begyndte på den moderne ligbrænding (kremering) i slutningen af 1800-tallet, blev det anset for naturligt at anbringe asken i urner, der blev sat i urnehaller, som man havde gjort det i gamle tider i Italien. Man supplerede dog også med at begrave urner i jorden, som det var blevet gjort i forhistorisk tid.
Flere kolumbarier i Danmark
Det første store kolumbarium/urnehal i Danmark blev bygget i underetagen af Bispebjerg Krematorium. Her blev urnerne anbragt i nicher og på hylder, og der var cirka 1.000 pladser. I dag sættes urnerne i Bispebjerg Urnehal, som blev bygget i 1919 og udvidet i 1944, så det i dag er en bygning i tre længer.
Der findes kolumbarier på flere kirkegårde i Danmark. Udover København findes der bl.a. i Næstved, på Frederiksberg, i Aalborg m.fl.
Kriteriet for det materiale, som urnen er lavet af, når den skal stilles i kolumbarium er, at den er lavet af uforgængelig keramik, porcelæn, sten eller andet uforgængeligt materiale.
Nogle kirkegårde har, som en videreudvikling af kolumbariet, hvor urnerne står indendørs, lavet en urnemure, hvor urnenichen er dannet i en mur og lukkes med en stenplade.
