Katolsk begravelse/bisættelse
Hos katolikkerne foregår begravelsen/bisættelsen ved, at den døende salves med indviet olie, som er et af kirkens syv sakramenter. Det gives både til syge og døende og udtrykker bøn om tilgivelse, helbredelse og åndelig styrke.
Begravelsesskikkene i den katolske kirke er meget forskellige fra land til land. Overalt foregår begravelsen dog normalt i forbindelse med en messe, hvor der bedes for den afdødes sjælerejse mod det evige liv i himlen. Der bedes også for, at de efterladte kan komme godt igennem tabet.
For enden af kisten, længst oppe mod alteret, står påskelyset. Det er et vokslys, der hvert år indvies påskenat som et symbol for den opstandne Kristus. Påskelyset viser ved begravelsen, at vi tror på opstandelsen.
Der er forskellige bønner, salmer og skriftlæsninger at vælge imellem. I slutningen af messen bliver der stænket vievand på kisten som et minde om dåben. Derefter svinges røgelseskar omkring kisten som en respekt for den dødes krop.
Aflad kan også vindes for den afdøde ved hjælp af bestemte bønner. Man kan for eksempel dedikere sin bøn til, at den afdøde kommer hurtigere i himlen. Men skikken med at vinde aflad er ikke så udbredt i Danmark.
Messe på årsdagen
Efterfølgende opfordres de pårørende til at holde messe for den afdøde på årsdagen for dødsfaldet. Det er både for at mindes den afdøde og bede for den afdøde i efterlivet.”
Der er flere større kirkegårde, der har en katolske afdeling.
