Buddhistisk begravelse og bisættelse
De tibetanske buddhister tror på, at kroppen dør, men at sjælen lever videre i et nyt liv. Så når et menneske dør, beder de for at sikre en god genfødsel. De inviterer munke og familiemedlemmer til at komme og reciterer hellige tekster og bønner. Selvom kroppen er død, lever sjælen fortsat, og den vil være bevidst om, hvad familiemedlemmerne og munkene reciterer. Det er en måde, hvorpå man hjælper sjælen videre til et godt sted og sikrer sig, at den ikke kommer på afveje.
Fire typer begravelser
I buddhisme findes der fire typer begravelser, der symboliserer de fire elementer: jord, ild, vand eller luft. Ved himmelbegravelsen skæres kroppen i stykker og kastes for gribbene, og ved vandbegravelse skæres den i stykker og kastes i floden til fiskene. Jordbegravelsen er som i Danmark. Og ilden er kremering, hvilket i Tibet foregår på et ligbål.
De får astrologer til at vurdere, hvilken type begravelse, der passer til den enkelte krop. Men i Danmark er himmel- og vandbegravelser ikke lovlige. Her følger man de danske regler.
Men i buddhismen er begravelsen ikke det vigtige. Det er derimod sjælens rejse videre. Efter begravelsen går familien derfor til templet og tænder lys og beder for at få sjælen på rette vej. I 49 dage bliver der brændt lys for den døde og læst op af den tibetanske dødebog. For det tager højst sjælen 49 dage at finde sit næste liv og blive genfødt.”
