Huskeliste

Ved dødsfald er der en række opgaver, som de pårørende oftest tager sig af.
Hos Elholm Begravelse udfærdiger vi derfor altid en huskeliste (tjekliste) til familien hvor vigtige tidspunkter og aftaler noteres.

Afmelding og nye aftaler

  • Abonnementer: Avis, telefon, internt, licens, kabel-tv, kontokort, leje af tv – computer og hvidevarer, afbetalingsordninger, bogklubber, bibliotekskort; bøger der skal afleveres. Afmelding af el, gas, olie, vinduespudser etc.
  • Praktiske gøremål: Besked til hjemmeplejen, returnering af hjælpemidler, tømning af køleskab & fryser, vande blomster, opvarmning af boligen, snerydning, medicin retur til apoteket, sørge for pasning af kæledyr, jagttegn/våben (-kontakt eventuel politiet ved tvivl), Facebook profil overflyttes til mindeside el.l..
  • Bankkonti: Få en aftale med banken – alle bankkonti spærres i det øjeblik banken får oplysning om dødsfaldet, også “dankortet” og fælleskonti. Vær opmærksom på Betalings Service, og få en samtale med banken om, hvad der skal betales og hvad der skal stoppes.
  • Bolig: Opsigelse af lejekontrakt – boligforening, privatlejemål, ældrebolig m.m.
  • Forsikringer: Bil- og husstandsforsikring m.fl. Som udgangspunkt får forsikringsselskaber besked om dødsfaldet, men hvis forsikringerne skal over i ægtefællens navn, er det nødvendigt, at man selv kontakter dem.
  • Kontingenter: Fagforening, pensionskasse, medlemskaber af klubber og foreninger.
  • Offentlige myndigheder: Tilskud, ydelser og pensionsudbetalinger. Disse udbetalinger standser automatisk, men ikke før de enkelte myndigheder, via døds-anmeldelsen, får kendskab til dødsfaldet. I nogle tilfælde kan det betyde, at der udbetales penge, som der ikke er berettigelse til. Man bør derfor være opmærksom på, at nogle af disse udbetalinger måske skal tilbagebetales.
  • Skat: (Forskudsregistrering) reguleres det følgende år, men det er tilrådeligt at forhøre sig hos SKAT. Dette afsnit er nævnt for at undgå tilbagebetalinger og grimme økonomiske overraskelser. Ægtefæller bør altid kontakte skat med ændringerne.

Hos Elholm Begravelse kan vi selvfølgelig også hjælpe med disse opgaver, hvis det ønskes. Det er en god ide, hvis man som pårørende har gjort sig overvejelser mht. hvilket tøj afdøde skal begraves eller bisættes i. Se evt. oplysningsfilmen fra Danske Bedemænd ved at klikke HER.

Hvem er vi

Elholm Begravelse udgøres af Christina, Lone, Marianne og Trine. Vores mission er at vejlede og hjælpe med at arrangere den helt personlige bisættelse el. begravelse. Vores kontorer er i Allerød, Hellerup og Virum.

Hvad gør vi

Vi rådgiver og vejleder med at arrangere den helt personlige begravelse efter familiens ønske. Vi kan f.eks. varetage afhentning af dødsattest, anmeldelse til begravelsesmyndigheden etc.

Huskeliste

Ved dødsfald er der en række opgaver, som de pårørende selv skal varetage. Derfor har vi lavet en liste over de ting, man bl.a. skal huske, men som vi også kan være behjælpelig med.

Priseksempler

At prissætte en begravelse er ikke som noget andet her i livet. En begravelse er meget personlig og kan ikke gøres om. Vi har derfor valgt at give nogle eksempler på hvorledes det kan gøres.