Mindesamvær

Det er ofte brugt at mødes efter en begravelse eller bisættelse til et mindesamvær / en mindesammenkomst – eller til gravøl, som det også kaldes. Det er en god måde at mødes på i sorgen og dele tanker og minder om afdøde. Typisk er stemningen både uformel og afslappet. En mindesammenkomst kan holdes mange forskellige steder. Det kan f.eks. være i en restaurant, i et lokale der hører til kirkens eller kapellets lokaler, i et forsamlingshus, hjemme hos en af de pårørende, i en park el.l.

Ofte serveres der kaffe og kage eller øl/vand og en bid brød. Der kan spilles musik eller synges, og nogle gange afholdes der taler med gode minder og oplevelser.

Selv om det godt kan føles lidt uoverskueligt at skulle arrangere en mindesammenkomst, samtidig med at man har mistet en af sine kære, er rigtig mange familier glade for, at de gjorde det. Det giver nemlig en god mulighed for at se hinanden i øjnene og kondolere. Derudover kommer der ofte mange gode historier frem om afdøde, der kan være rare at (gen)høre for de nærmeste pårørende.

Kontakt Elholm Begravelse, hvis vi skal rådgive og vejlede omkring mindesamvær.

Hvem er vi

Elholm Begravelse udgøres af Christina, Lone, Marianne og Trine. Vores mission er at vejlede og hjælpe med at arrangere den helt personlige bisættelse el. begravelse. Vores kontorer er i Allerød, Hellerup og Virum.

Hvad gør vi

Vi rådgiver og vejleder med at arrangere den helt personlige begravelse efter familiens ønske. Vi kan f.eks. varetage afhentning af dødsattest, anmeldelse til begravelsesmyndigheden etc.

Huskeliste

Ved dødsfald er der en række opgaver, som de pårørende selv skal varetage. Derfor har vi lavet en liste over de ting, man bl.a. skal huske, men som vi også kan være behjælpelig med.

Priseksempler

At prissætte en begravelse er ikke som noget andet her i livet. En begravelse er meget personlig og kan ikke gøres om. Vi har derfor valgt at give nogle eksempler på hvorledes det kan gøres.