Askespredning
Nogle kalder det også begravelse til søs. Tidligere hed det bisættelse til søs.
I stedet for at urnen kommer på en kirkegård, kan man vælge, at ens aske skal spredes over havet. På nuværende tidspunkt er det kun havet, hvor der er mulighed for spredning.
Afdøde skal helst skriftligt – have ytret ønske om at ville have sin aske spredt over havet. Dette gælder både, hvis man er medlem af folkekirken, og hvis man ikke er medlem af folkekirken.
Har afdøde ikke nået at skrive sit ønske ned, og er de pårørende alligevel ikke i tvivl om, at det var hans/hendes ønske, må sagen forelægges begravelsesmyndigheden, som så tager den endelige beslutning. De pårørende underskriver en formular på tro og love med, at de efter deres viden var afdødes ønske.
Når urnen er klar fra krematoriet, henter enten Elholm Begravelse eller familien urnen. Elholm Begravelse opbevarer urnen til familien er klar til at tage til søs og sprede urnen.
Specielle urner
Urnerne til askespredning er specielle. Som udgangspunkt er den type ene en papurne med en perforering, som man kan prikke hul på og hælde asken i havet og herefter tager man papurnen med tilbage på land igen. Den anden urnetype opløses i saltvand, og den må derfor sænkes direkte i vandet.
Man skal ikke give besked til nogen myndighed eller bedemanden, når man har været til søs og spredt urnen.
Medmindre man selv har en båd, eller kan låne sig frem hos venner eller bekendte, der kan sejle de pårørende ud for at sprede asken, så kan der komme omkostninger til at hyre en båd med skipper til dette. Har man ikke adgang til båd, kan man søge på "askespredning til søs" på nettet, og så kommer der adskillige web-sider op, som man kan vælge mellem. Prisen kan variere efter hvor længe man regner med, at det skal tage, og hvor i landet man ønsker at sprede urnens aske.
Askedeling
Askedeling kræver tilladelse fra Stiftet.
Den ene begrundelse for askedelingen er, at afdøde har haft tilknytning til et andet land, hvor noget af asken skal nedsættes eller spredes, mens resten skal blive i Danmark.
Den anden begrundelse for askedelingen er, at afdøde har haft tilknytning til havet – for eksempel ved at arbejde på et skib eller var glad for at gå ture ved havet – og ønskede noget af asken spredt, mens resten skal sættes ned på en kirkegård.
I begge måder at lave askedeling skal man søge Stiftet om tilladelse til af asken.
Stiftet giver sjældent afslag på askedeling, men når det sker, skyldes det oftest, at betingelsen for, at askedeling var afdødes ønske, ikke er opfyldt.
Man kan ikke få lov til at dele asken i flere dele end to.
Ligeledes får man ikke tilladelse til at lave askedeling for at nedsætte den delte aske på to kirkegårde i Danmark.
Både i danmark og udlandet
Til gengæld kan man godt få tilladelse til nedsættelse på en kirkegård i Danmark og nedsættelse på en kirkegård i udlandet, når ansøger har en eller anden tilknytning til dette land.
Alle typer af askedelingsansøgninger til Stiftet hjælper bedemanden gerne med.




