Kære skøre Allan.
Det er så uvirkeligt. Jeg fatter stadig ikke at du er gået så tidligt i forvejen. 😔😢
Jeg forstår ikke, at vi ikke længere skal drikke en kold øl, ild i brændeovnen, snakke, lytte, grine og græde (mig) sammen i Birkely. Jeg forstår ikke, at du ikke sagde noget under alle vores snakke, at det var så slemt som det åbenbart var. Der er så mange ubesvarede spørgsmål. Du gjorde en forskel for mig. Jeg ved tiden var svær, men du ville have det hele til at fungere for Maltes skyld. Du ville hente månen til dine drenge, til alle andre hvis de ville have den. Du ville fikse for alle andre, måske for at glemme dine egne dæmoner.
Du snakkede så meget om dine drenge, alt det du og Malte skulle. Hvor stolt du var af Robin, hans musik som jeg fik en del snap med, hans læreplads og det menneske han er. ♥️
Jeg ved du sidder deroppe i Karlsvognen med din far og bror, kigger ned følger dem og er stolt. ♥️
Vi ses på den anden side til en bamsekrammer. RIP