Publikationer

Hos Elholm Begravelse tilbyder vi forskellige brochurer og publikationer som f.eks. Min sidste vilje, Når nogen dør m.fl., alt afhængig af situationen og ønsket.

Du kan downloade nogle af publikationerne i nedenstående, men du er også meget velkommen forbi et af vores kontorer til en personlig snak i forbindelse med udleveringen af brochurene.  Kontakt os for yderligere informationer på telefon 4583 4530. På forhånd mange tak.

Informationsfolder om Danske Bedemænd

Informationsfolder om Danske Bedemænd

Danske Bedemænd er en sammenslutning af bedemænd, der ser det som deres fornemste opgave at tilbyde en høj professionel standard, kombineret med en dyb respekt for den enkelte opgave og det enkelte menneske. Danske Bedemænd blev stiftet i 1957. Foreningen har i dag ca. 250 medlemsforretninger fordelt over hele Danmark og arbejder tæt sammen med lignende organisationer i Norge, Sverige og Finland. Danske Bedemænd er desuden tilsluttet European Federation of Funeral Services, der er en europæisk sammenslutning af bedemandsforretninger.

Klik her for at hente brochuren

 

Når nogen dør

Når nogen dør

Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning for de pårørende. Det kan være svært at overskue den række af praktiske og juridiske detaljer, der følger. Denne pjece er skrevet som en hjælp til pårørende. En hjælp til at komme lettest muligt igennem de praktiske problemer og til at give plads til det, der er vigtigst – at tage en fredelig og god afsked med et familiemedlem eller en nær ven. Ligeledes kan pjecen være en hjælp for dem, der ønsker at forberede sig bedst muligt, inden livet slutter.

Klik her for at downloade brochuren

 

Hvor går man hen når man går bort? – En børnebog, der handler om døden…

Hvor går man hen når man går bort

Børnene Tut og Tobias har mistet deres onkel, og bogen handler om de tanker, børnene gør sig omkring hans død. Hvor er han henne? Og hvad betyder det at stille træskoene?
Det er vigtigt, men svært at tale om døden. ”Hvor går man hen når man går bort?” kan ved fælles læsning eller højtlæsning være med til at sætte ord på det at miste et familiemedlem eller en ven og give stof til samtale mellem børn og voksne.
“Hvor går man hen når man går bort” er skrevet af Aage Brandt med tegninger af Palle Bregnhøj. Bogen er indlæst på cd af skuespiller Lone Hertz. “Ved du hvad, Tobias?” sagde Tut, da vi gik hjem. “Tror du altid, der kommer nogen nye levende, når der er nogen gamle, der dør?”

Du kan hente børnebogen hos os i forretningen.

Hvem er vi

Elholm Begravelse udgøres af Christina, Lone, Marianne og Kathrine. Vores mission er at vejlede og hjælpe med at arrangere den helt personlige bisættelse el. begravelse. Vores kontorer er i Allerød, Hellerup og Virum.

Hvad gør vi

Vi rådgiver og vejleder med at arrangere den helt personlige begravelse efter familiens ønske. Vi kan f.eks. varetage afhentning af dødsattest, anmeldelse til begravelsesmyndigheden etc.

Huskeliste

Ved dødsfald er der en række opgaver, som de pårørende selv skal varetage. Derfor har vi lavet en liste over de ting, man bl.a. skal huske, men som vi også kan være behjælpelig med.

Priseksempler

At prissætte en begravelse er ikke som noget andet her i livet. En begravelse er meget personlig og kan ikke gøres om. Vi har derfor valgt at give nogle eksempler på hvorledes det kan gøres.