Dødsannoncer

Dødsannoncer

Mange vælger at sætte en annonce i avisen for at bekendtgøre dødsfaldet samt tid og sted for bisættelsen eller begravelsen. På den måde kan de pårørende også informere afdødes venner og bekendte, som familien måske ikke selv har kontakt med.

Der kan annonceres i både landsdækkende samt lokale aviser. Elholm Begravelse er behjælpelige med at finde den bedste løsning  i forhold til hvilke geografiske områder annoncen skal dække samt deadlines. Hos Elholm Begravelse hjælper vi selvfølgelig også med tekst og opsætning, bestilling og indrykning.

I en dødsannonce er det de pårørende, der bestemmer teksten. Det vil sige, at afdøde kan kaldes ved sit kælenavn, få påtegnet fødenavn, stednavn mv. Det er også muligt at få sat en vignet – et lille symbol – foto eller andet på annoncen, således at den bliver helt personlig.

Inden tryk sender vi en korrektur på mail, så de pårørende kan se annoncen i avisens layout og være sikker på, den fremstår som ønsket.  Her får de pårørende samtidigt et prisoverslag, så de ved, hvad annoncen kommer til at koste.

En dødsannonce kan også bruges til at sende at sende en tak til f.eks. hjemmepleje eller hospitalspersonale for omsorg og pleje gennem den sidste tid.

Hvis afdøde har ønsket at følget i stedet for blomster til begravelsen eller bisættelsen betænker en organisation med penge kan dette også skrives i annoncen. Den pågældende organisation  vil efterfølgende give besked til de pårørende, sådan at de har mulighed for at takke for bidraget og deltagelsen.

Takkeannonce

Efter en bisættelse eller begravelse kan de være svært  for de pårørende at få sagt tak til alle, der har vist opmærksomhed og været deltagende i tiden op til, under og efter dødsfaldet. Her kan det være en stor hjælp at sætte en takkeannonce i avisen. Såfremt dødsannoncen og takkeannoncen udgives i samme avis, vil takkeannoncen reduceres i pris.