Udfyldelse af papirer og fremskaffelse af bortkomne attester

Ved dødsfald skal der udfyldes diverse papirer til offentlige myndigheder samt til afdødes bopælssogn. Men i dag skal den lokale kordegn ikke længere se afdødes dåbsattest, ægtefælles dåbsattest eller vielsesattest. I skal som pårørende blot have afdødes CPR nr. klar, når I taler med Elholm Begravelses bededamer.

Grunden til dette er at anmodningen om begravelse eller ligbrænding i dag ligger digitalt. Så alt det kræves for at kunne indsende de nødvendige papirer til de offentlige indstandser herunder dødsanmeldelsen er, at der underskrives en fuldmagt til anmodning om begravelse/ligbrænding.

Bededamerne fra Elholm Begravelse udfylder og udfærdigere selvfølgelig dette. Så det der skal bruges er et CPR nummer på afdøde og anmelderen. Efter indsendelse vil anmelder modtage en bekræftelse i vedkommendes e-boks.

Der er meget, som skal arrangeres og ordnes i løbet af ganske få dage. Selve dødsfaldet skal anmeldes til sognet inden to dage, og begravelsen skal ske senest otte (fjorten) dage efter dødsfaldet. Ofte har den afdøde ikke selv taget stilling til spørgsmål og ønsker omkring sin egen død, og så er det op til dig som efterladt.

Det er de samme papirer der skal udfyldes uanset afdødes trosretning – I Danmark anmeldes alle dødsfald i afdødes sognekirke.

© Copyright 2017 Elholm Begravelse | CVR nr.: 27976018 | Hjemmeside af www.nnon.dk.
top