Formueberegning

Begravelseshjælpens størrelse beregnes efter formuen på dødsdagen. De oplysninger om afdødes formue, Udbetaling Danmark skal bruge for at beregne hjælpen, svarer til de oplysninger, der skal skaffes til skifteretten.

Formuen omfatter også formuerettigheder som engangsudbetalinger, der udbetales til boet eller den efterlevende ægtefælle i anledning af dødsfaldet fra f.eks. ATP, forsikringer og pensionsordninger. Engangsudbetalinger indgår i beregningen efter fradrag af eventuel skat.

Når afdøde efterlader ægtefælle eller registreret partner, er det ægtefællernes samlede formue og formuerettigheder, inklusiv særeje, der lægges til grund.

En eventuel efterlevelseshjælp i medfør af lov om aktiv socialpolitik og løbende pensionsudbetalinger til den efterlevende ægtefælle indgår ikke i formueberegningen.

Udgifter i forbindelse med begravelsen indgår ikke i beregningen.

 

© Copyright 2017 Elholm Begravelse | CVR nr.: 27976018 | Hjemmeside af www.nnon.dk.
top